Relations- og parterapi

 

  • Oplever I fastlåshed, tilbagevendende konflikter og problemer i jeres samliv ?
  • Har I svært ved at nå hinanden i perioder ?
  • Er en dialog om roller og handlemønstre nødvendig, men svær ?
  • Ønsker I at få sat skub i processer, der er med til, at forholdet, individet og kærligheden på en ny måde kan få lov at udfolde sig ?

…så er relations- / parterapi måske noget, I kan få stor gavn af.

Jeg arbejder med par og relationer udfra den antagelse, at vi som mennesker i høj grad skabes gennem de relationer, vi er en del af. Dette kan både være vores partner, øvrige familiemedlemmer, arbejdskolleger, kammerater osv.

Vores fortid spiller også en rolle i relationen. For eksempel kan strategier vi tidligere i livet har lært og anvendt for at beskytte os ”hænge ved” og være med til at starte en negativ følelsesmæssig proces i den nuværende situation. Ofte vil et parforholds konflikter bære præg af det samme tilbagevendende tema. Gennem en bevidstgørelse af, hvad det er som ”tænder” og skaber konflikter i forholdet, bliver en positiv udvikling og tæthed mulig i forholdet.

Som trænet relations – / parterapeut er mit vigtigste redskab at fungere som igangsætter eller coach for parret. Gennem en række dialoger og teknikker igangsættes processer, der er er med til at udvikle parrets relation. Herigennem skabes ny adfærd og nye måder for kommunikation, som er er med til at udvikle, styrke og bevidstgøre forholdet.

Parsamtaler har en varighed mellem 1 1/2 – 2 timer.