Præsentation
Jeg er født i 1970 og mor til to børn. Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Inden jeg uddannede mig til psykolog, arbejdede jeg i det private erhvervsliv.
Som psykolog har jeg arbejdet inden for kræftområdet, hvor jeg primært beskæftigede mig med samtaler, rådgivning og gruppeforløb i forhold til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Endvidere har jeg arbejdet med professionelle, der i en eller anden form var i berøring med syge eller efterladte.
Jeg har desuden erfaring inden for revalideringsområdet i Århus Amt, hvor jeg arbejder med unge og voksne, der af forskellige årsager har været uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse i en periode.Jeg er i dag en del af psykologerne i M.P. Bruunsgade, Århus C.
Jeg lægger i mit arbejde vægt på at dygtiggøre mig gennem deltagelse i kurser, videreuddannelser og supervision for psykologer.


